Reklame- og sponsorkontrakter

Gaming og esport er i kraftig vækst, hvorfor flere større analyseselskaber spår, at esport på globalt plan forventes at vokse fra kr. 3,3. mia. i 2016 til kr. 20 mia. i 2022. Det er en stigning på over 600 % på 6 år. Ved esport er der ekstremt mange og loyale seere.

Det er naturligvis interessant for virksomheder, som ønsker at få deres brand eller produkter eksponeret via esport. Det kan føre til henvendelser direkte til spillere i håb om at kunne lykkes med det.

Som spiller bør man dog være opmærksom på flere forhold i en reklame- og sponsorkontrakt – blandt andet:

  1. Er virksomheden/produktet noget du som spiller kan stå inde for?

Sæt dig ind i produktet og virksomheden, så du kan få et solidt indblik i, om virksomhedens formål og værdier passer til dig som person, samt hvorvidt du kan stå inde for det. Det vil naturligvis være uheldigt, hvis det viser sig, at virksomheden offentligt bliver afsløret i at benytte børnearbejde eller er et åbenlyst skattelyselskab. Dit forarbejde kan gøre en verden til forskel, når du skal indgå i en sponsorkontrakt.

  1. Vil der være nogen konflikt mellem din spillerkontrakt med organisationen og denne sponsorkontrakt?

Mange kontrakter mellem organisationer og spillere indeholder begrænsninger i forhold til personlige sponsorater. Typisk skal organisationen godkende aftalerne inden de indgås. Vær derfor ekstra opmærksom på, at du overholder dine forpligtelser overfor organisationen, så du ikke pludselig er nødsaget til at betale dig ud af aftalen med den personlige sponsor.

  1. Hvilke forpligtelser bliver du pålagt?

Du bør få klarlagt hvad du helt nøjagtigt forpligter dig til. Hvis det ikke fremgår direkte eller er formuleret på en elastisk måde, bør du overveje at få det præciseret i din sponsorkontrakt.

Når først forpligtelserne er fastlagt, skal du nøje overveje om du har tid og lyst til at udføre de pågældende ting. Hvis du eksempelvis forpligter dig til at sidde i sponsorens butikker rundt i landet 50 gange i løbet af 6 måneder, bør du overveje om du har tid og lyst til det. Hertil om du kan passe dine forpligtelser overfor organisationen. Derudover kan dit privatliv blive påvirket af aftalen og derfor også forholdet til dine nære relationer.

  1. På hvilke medier, i hvilke lande og hvor længe må de bruge materialet?

Afhængigt af hvor du er i din karriere vil det være vigtigt at afgrænse omfanget af reklamen. Gælder det alle sociale medier, tv, radio og aviser? Må man eksempelvis reklamere i Sydkorea, Tyskland og USA? Må man dubbe din stemme så du taler tysk i Tyskland? Må man benytte de billeder og videoer man har til fremtidige klip?

Hvis du eksempelvis er et upcoming navn og du skyder en reklame med en virksomhed tidligt i din karriere. Men samtidig skriver under på i din sponsorkontrakt, at virksomheden må bruge materialet i de næste 10 år. Her vil du risikere, at virksomheden blot relauncher en reklamekampagne med dig, når du er et stort navn, uden at du modtager nogen særskilt betaling for det.

Det kan være fristende at tænke kortsigtet på, men det er sundt at tænke frem i tiden.

  1. Hvornår modtager du din betaling og hvorfra?

Afhængigt af hvilken virksomhed du indgår en aftale med, skal du være opmærksom på hvornår du modtager betaling og hvorfra. Hvis virksomheden lover at udbetale efter reklamekampagnen er overstået og pludselig ikke mener, at værdien var så høj som aftalt, er det dig der skal slæbe virksomheden i retten. Det er forbundet med mange omkostninger, særligt hvis det er et udenlandsk selskab, da du kan risikere at skulle anlægge sagen i udlandet.

Sørg derfor for, at du i videst muligt omfang at modtage pengene inden du udfører arbejdet eller have en form for sikkerhed.

  1. Bliver du forhindret i at lave reklame for andre i en periode?

Hvis du ikke er opmærksom, kan du risikere, at du ikke må reklamere for andre i en periode. Dette kan være særligt indgribende, specielt da karriere inden for esport typisk har en ganske kort udløbsdato. Du bør derfor sikre dig, at du ikke går med til at binde dig til ét bestemt brand i flere år.

  1. Husk at håndhæve i din sponsorkontrakt, hvis andre brands uberettiget bruger dig.

Det kan være fristende, at tillade store anerkendte brands, at bruge ens navn, video, billede eller ”nick” i deres reklamekampagne, men såfremt man som spiller ikke modtager betaling for det og stadig tillader det, vil man undergrave sin egne muligheder for at tjene penge.

Hvis alle virksomheder gratis kan reklamere med alle spillere, ville der ikke være én eneste virksomhed der ville betale for, at benytte spillerens ”nick” og billede eksempelvis. Sørg derfor altid for, at slå hårdt ned på brands der bruger dig uden din viden og accept.

Ovenstående er blot et lille udsnit af de forhold, som spillere bør være opmærksomme på.

Den indledende snak er gratis og vi kan altid kontaktes på adskillige måder, såsom e-mail, telefon, SMS, Discord og TEAMS etc. Der er ingen undskyldning for ikke at tage fat i os i en fart.

Sørg derfor for, at du i videst muligt omfang at modtage pengene inden du udfører arbejdet eller have en form for sikkerhed.

Kontakt os i dag

Er du i tvivl om din reklame- og sponsorkontrakt, så tøv ikke med at kontakte os. Den første, indledende samtale er altid gratis. Ring 70 10 13 30 eller udfyld kontaktformularen på siden her.