Varemærke

De fleste organisationer drives af iværksættere, eftersom esport som kommerciel branche stadig er ung.
Det betyder, at folk i hele verden etablerer organisationer inden for esport i håbet om at kunne skabe den næste store esportsorganisation. De fleste arbejder benhårdt for at skabe et solidt forretningskendetegn, som folk husker, støtter og forbinder med noget positivt. Dette kaldes for et varemærke. Nogle kan dog blive fristet til at lukrere på konkurrenterne eller nogle esportsorganisationer enten lokalt eller globalt.

For at kunne beskytte sit varemærke, samt sikre at man ikke bygger noget op, som krænker andres varemærker i Danmark eller i resten af verden, kan det være en fordel at registrere sit varemærke.

Hvad er et varemærke?

Et varemærke kan være mange ting blandt andet kan det være et navn, slogan, et logo, en jingle eller lignende.

I Danmark har eksempelvis esportsorganisationen, Copenhagen Flames registeret deres navn som et varemærke i Danmark. Det betyder, at konkurrenter ikke kan kopiere varemærket, eller lukrere på alt det hårde arbejde og de udgifter som Copenhagen Flames har haft ved at etablere deres varemærke.

En anden organisation der også har beskyttet sit varemærke, er Astralis.

Astralis har registeret varemærket i såvel Danmark, som USA og gennem Madrid protokollen, som omfatter 122 lande. Ved at have registeret varemærket i de mange lande vil Astralis kunne håndhæve misbrug overfor eksempelvis asiatiske kopiprodukter, hvis de påfører Astralis’ logo og/eller navn på deres produkter.

Ovennævnte er gode eksempler på organisationer, som har registeret deres varemærke, dog er det ikke normen inden for esport endnu. Dette skyldes formentlig økonomiske prioriteringer, da en varemærkeregistrering er forbundet med udgifter. Det kan dog hurtigt blive dyrt, hvis organisationen ikke får registeret varemærket. Enten som følge af, at andre misbruger og kopiere organisationens varemærke, eller i værste fald, hvis andre allerede har registeret et lignende varemærke og pludselig retter henvendelse om erstatning.

Såfremt andre allerede har eller skynder sig at registrere varemærket, vil det være en vigtigt for organisationen, eftersom organisationen herefter skal starte forfra og begynde at brande sig selv igen under et nyt navn.

Andre kendte varemærker

Herhjemme er en af de nyere og mest kendte stridigheder mellem Jensens Bøfhus og Jensens Fiskerestaurant. Problemet opstod, da Jensens Bøfhus mente, at Jensens Fiskerestaurant udnyttede Jensens Bøfhus varemærke. Det gav Højesteret Jensens Bøfhus ret i, hvorfor Jensens Fiskerestaurant ikke måtte markedsføre sig som Jensens Fiskerestaurant. Til orientering havde Jensens Fiskerestaurant været drevet i over 20 år.

En tilsvarende situation oplevede den tidligere Café Obelix, som måtte betale kr. 700.000 i erstatning og sagsomkostninger til Asterix-forlaget for at have brugt navnet ”Obelix”. Det betød samtidig, at cafeen måtte opbygge et nyt renommé under et nyt navn, hvilket også er forbundet med udgifter.

Varemærke gælder i 10 år

Et varemærke gælder i 10 år fra det er registeret, hvorefter man kan ansøge om at forny det. Mulighederne for at kunne håndhæve andres uberettiget brug af organisationens varemærke vil naturligvis øges betragteligt.

Som esportsorganisation kan det virke uoverskueligt at skulle registrere et varemærke. Vi er klar over, at det kan være svært at administrere og prioritere, hvorvidt registreringen er nødvendig, men det er der vi kommer ind i billedet. Vi vil kunne foretage en samlet vurdering og se om der er behov for det. Vores erfaring er, at det typisk er forbundet med langt flere udgifter, når ens varemærke allerede er blevet kopieret eller det benyttes ulovligt af andre.

Har du brug for hjælp?

Tøv ikke med at tage fat i os. Vi vil allerede ved den indledende dialog være behjælpelige med at foretage en risikovurdering, samt få klarlagt jeres behov. Fik vi sagt, at den indledende dialog er gratis?

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere ved at klikke herunder

 Sponsoraftale

spillerkontrakter esport Spillerkontrakter