Spillerkontrakter

Noget af det vigtigste er, at få lavet en klar forventningsafstemning med spilleren. Det kan lyde banalt, men medmindre spilleren er repræsenteret af en advokat eller lignende, kan det ikke forventes, at spilleren har læst og forstået alt i kontrakten. Derudover skaber det grundlaget for en sund dialog med spilleren, som kan forholde sig til det kommende samarbejde.

Forventningsafstemningen vil skabe tryghed, hvilket giver plads til at spilleren kan fokusere på netop dét som spilleren er hentet ind for. I relation til forventningsafstemningen kan organisationen samtidig med fordel udarbejde et kort resumé, som kan benyttes under selve forventningsafstemningen.

Vores klienter kigger typisk mærkeligt på os, når vi pointerer, at det er vigtigt at slå fast, hvilke parter der skal stå på kontrakten. Hvis en esportsorganisation eksempelvis er indrettet i en såkaldt ”holding-struktur”, vil det sjældent være holdingselskabet, der skal være kontraktsparten. Dette har betydning i forhold til hæftelse, løn, forsikring etc.

Organisationen må samtidig sikre, at kontrakten er med spilleren og ikke udelukkende med spillerens eventuelle virksomhed eller dennes eventuelle agent. Det pointeres, at kontrakten ikke udelukkende kan indgås med agenten, da det herefter kan betragtes som en lejeaftale.

Såfremt spilleren er under 18 år, er det vigtigt at spillerens forældre eller værge signerer sammen med spilleren. I modsatfald vil kontrakten kunne anses for at være ugyldig.

Som organisation kan det være vanskeligt at fastsætte kontraktsperioden, men der vil typisk være en interesse i at lave en så langvarig kontrakt som muligt, mens spilleren formentlig vil holde lidt igen i forhold til lange kontrakter. I denne forbindelse kan det være ekstremt vanskeligt at spå om buy-out, da spilleren kan rykke sig ekstremt meget henover nogle få måneder.

Organisationer bør derfor aldrig fastsætte prisen på en buy-out ud fra spillerens nuværende værdi, men fastsætte det efter, hvilken pris organisationen kan tåle at slippe spilleren for under kontraktsperioden. Dette vil være et forhandlingspunkt, da spilleren typisk ønsker en så lav buy-out som mulig, mens organisationen helst ønsker den så høj som mulig. Nogle organisationer vil ikke fastsætte nogen buy-out, hvilket naturligvis er det mest optimale for organisationen, men det er sjældent at spillere vil godtage det. Derfor er det vigtigt, at der fastsættes et konkret beløb.

Som organisation vil fastsættelsen typisk basere sig på potentiale, periode og en pris, hvorved organisationen kan få en tilsvarende spiller, hvis nogen indløser spillerens buy-out.

Som organisation bør man ikke glemme at få omtalt immaterielle rettigheder. Som organisation er man ekstremt afhængig af sponsorer og dermed at kunne skabe content. Man kan spørge hvilken som helst esportsorganisation om, hvilken betydning det ville have for dem, hvis de hverken måtte bruge billeder, videoer eller spillernes ”nick” i deres markedsføring og på sociale medier. Det ville være en katastrofe.

Derfor er det vigtigt, at man som organisation husker at tilegne sig de immaterielle rettigheder, samt i hvilken udstrækning det må bruges (tid, medier, lande).

Samtidig bør der være klare linjer i forhold til ejerskabet af det materiale, som skabes under kontraktens løbetid

Spillernes forpligtelser er typisk mere end blot at deltage til træning og kamp.  Eksempelvis kan det være i organisationens interesse, at spilleren er aktiv på de sociale medier eller altid har holdtøj på under træning, kamp og streams. Sådanne forpligtelser bør udtrykkeligt fremgå af kontrakten.

Desto mere specifik man er i kontrakten er, desto mindre risiko er der for komplikationer. Dette hænger dog nøje sammen med forventningsafstemningen, som omtalt tidligere.

Når ovenstående er fastlagt, vil det samtidig være relevant at gøre det klart, hvilke eventuelle konsekvenser manglende overholdelse vil føre til. Her er organisationen nødt til at være fair og realistisk, men samtidig dække sig selv ind.

Tilsvarende er det vigtigt at få fastlagt restriktioner om, at spilleren ikke eksempelvis dukker op i påvirket tilstand eller benytter rusmidler i øvrigt.

Som organisation er det nødvendigt at minimere de risici der er, hvilket også gælder i relation til lovvalg og valg af værneting. På nuværende tidspunkt består de danske organisationer primært af danske spillere, men såfremt man får udenlandske spillere, bør man tydeligt anføre, at tvister løses efter dansk ret og ved de danske domstole.

Derudover kan det sjældent betale sig at vælge voldgift.

Ovennævnte overvejelser og råd i relation til esportskontrakter med spillere vil altid kunne gradbøjes i relation til alder, periode, spil og niveau. Vi hos Esportsadvokaten.dk står altid til rådighed for at kunne bidrage med vores viden. Vi kan benyttes som aktiv sparringspartner.